constantin.cloud

Fotos og sådan noget fra min baggård

Spil: Civilization er tilbage

by hamselv on 21. oktober 2016, no comments

Det ultimative digitale brætspil er tilbage med Civilization VI.

Nye kort, nye kulturer, nye teknologier og masser af nye knapper at trykke på. Fascinerende. Overvældende. Lærerigt.

Hvis I skal bruge mig, ved I hvor I kan finde mig. Mig og Dronning Victoria har et hemmeligt møde om 6 timer. Det kommer nok til at handle om overtagelse af verdensherredømmet.

Spillet får karakteren 93/100 hos PCGamer.

Efterår ved Kjørups Kro, Marielyst

by hamselv on 21. oktober 2016, no comments

Søndag morgen efter en lang nats regn - ved Kjørups Kro i Marielyst

Søndag morgen efter en lang nats regn – ved Kjørups Kro i Marielyst

Nykøbing Falster: Højbroen-Nygade-Tværgade

by hamselv on 15. oktober 2016, no comments

Mens vi venter på grønt lys - Højbroen-Tværgade-Nygade

Mens vi venter på grønt lys – Højbroen-Tværgade-Nygade

Vulkan Cykler, Nygade

Vulkan Cykler, Nygade

En tåget lavvandet efterårsmorgen ved Guldborgsund

by hamselv on 15. oktober 2016, no comments

En meget tåget lavvandet dag ved Guldborgsund (Strandboulevarden)

En meget tåget lavvandet efterårsmorgen ved Guldborgsund (Strandboulevarden)

En meget tåget lavvandet dag ved Guldborgsund (Strandboulevarden)

En meget tåget lavvandet efterårsmorgen ved Guldborgsund (Strandboulevarden)

 

TV: Jeg har skrottet min pc og fået mig en Chromecast

by hamselv on 14. oktober 2016, no comments

chromecast-2015

Det er ikke mere end 4 år siden jeg med barnlig begejstring fortalte om, hvordan jeg havde droppet det traditionelle tv-abonnement og tilsluttet en pc til tv-alteret i stedet.

Nu har jeg skrottet pc-en og anskaffet mig en Chromecast.

Chromecasten virker bare og kræver ikke den store tekniske indsigt at sætte op.

Dimsen fylder ikke meget, tilsluttes fjernsynets HDMI-port, og i stedet for tv-abonnement eller pc skyder jeg – eller enhver anden i husstanden med en telefon – serier, film, musik, sport og spil fra telefonen til fjernsynet. DR. TV2. Netflix. HBO. CMore. Dplay. YouTube. ViaPlay. Filmstriben. ARD. ZDF. Billederne fra OneDrive. You name it. Alt, hvad jeg kan se på telefonen, kan jeg caste til tv-et. I en rigtig god kvalitet.

Far er ikke bare glad. Far er begejstret! Chromecasten gør det hele meget nemmere. Enhver telefon eller tablet på hjemmenetværket kan caste løs. Kvaliteten er helt i top, klart bedre end browserkvaliteten fra pc-en. Éngangsinvesteringen på 320 kroner er klart billigere end både pc og diverse tv-udbyder-boks-abonnementer og udskiftning af mit “gamle” 46″ tv med et “smart”-tv”. Telefonen kan bruges til det sædvanlige tjek af fodboldresultater eller Facebook samtidig med at der castes til tv-et, og det lader ikke til, at der bruges specielt meget batteri mens der castes.

Det bliver en tommel op herfra. Eneste minus er, at det ikke er særligt nemt at få Chromecast til at understøtte tjenester som Unblock-Us. Har jeg hørt. Men det er jo en helt anden historie..

Find en rigtig god anmeldelse af Chromecast her..

Copenhell: Black Sabbath – The End

by hamselv on 12. oktober 2016, no comments

En mindre samling billeder fra sommeren havde gemt sig godt på kameraet. Indtil nu. De er fra Black Sabbaths aldeles fremragende afskedskoncert på Copenhell den 25. juni 2016: Sidste nummer, Paranoid, umiddelbart efter koncerten og det allersidste skud mod campingvognen og “vores” raket.

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-01.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-02.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-03.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-05.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-06.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-08.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-09.jpg.jpg

20160625-copenhell-the-end-black-sabbath-10.jpg.jpg

Vores campingvogn står sidst i rækken, lige under Copenhagen Suborbitals raket på den anden side af pigtrådshegnet. Mere om Copenhagen Suborbitals her..

Fyrskibet Gedser Rev i Nyhavn

by hamselv on 11. oktober 2016, no comments

Fyrskibet Gedser Rev i Nyhavn

Fyrskibet Gedser Rev i Nyhavn

Havde et glædeligt gensyn med Fyrskibet Gedser Rev på min tur til København i weekenden.

Fyrskibet Gedser Rev var et fyrskib fra 1895–1972, hvor det blev taget ud af tjeneste og oplagt på Holmen.

Fyrskibet er oplagt i Nyhavn i København, og er overtaget af Nationalmuseet.

Fyrskibet er 35,5 m langt og har en vægt på 196,96 bruttoregisterton. Det blev bygget på N.F. Hansens Værft i Odense i 1895. I 1921 fik det egen fremdrivningsmotor af mærket Vølund. Besætningen var på 7 mand. Ud over opgaven som blinkfyr og udkigsstation foretog fyrskibet meteorologiske, klimatologiske og hydrologiske observationer.

Fyrskibet Gedser Rev lå ved indsejlingen fra Østersøen til den vigtige transitrute Tango gennem Storebælt og Kattegat, og sendte løbende information om observationer af skibe fra Warszawa-pagten til Sundets Marinedistrikt på Stevnsfort og Langelands Marinedistrikt på Langelandsfort. Desuden blev skibene fotograferet til brug for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Under Cubakrisen i oktober 1962 fik fyrskibet en central rolle, da det sendte indberetninger om Warszawapagtens sejlads med raketter til Cuba til Langelandsfortet og Stevnsfortet. Hammerodde Fyr sendte en meddelse til Fyrskib Gedser Rev, der igen sendte det videre, at russiske skibe var på vej med lasten af atomraketter.

Fyrskibet var placeret midt mellem DDR og Danmark. Niels Gartig var ung matros på fyrskibet i 10 år fra 1962. I den periode kom omkring 50 flygtninge til fyrskibet, på flugt fra det daværende Østtyskland/DDR. De fleste havde sejlet de omkring 20 km fra den østtyske kyst til det danske fyrskib i kajakker. Da man var klar over, at DDR fulgte med i kommunikationen fra fyrskibet, sendte fyrskibets besætning beskeden “Vi har brug for mere vand”. Det var en besked til fyrvæsenets postbåd om, at man kunne hente flygtninge fra fyrskibet. Fyrskibet var i en periode på østtyske turistkort, men det blev fjernet fra kortene af de østtyske myndigheder for at undgå at folk forsøgte at flygte til vesten via fyrskibet.

Mere om fyrskibet Gedser Rev på koldkrig-online.dk..

Video: En tur gennem Nykøbing Falster fra Søvej til Brovejen ad Jernbanegade og Østergågade til Torvet og tilbage igen

by hamselv on 2. oktober 2016, no comments

Endnu en test af Garmin Virb Elite actionkamera – 4x normal hastighed:

En tur gennem Nykøbing Falster fra Søvej til Brovejen ad Jernbanegade og Østergågade til Torvet og tilbage igen.

Video: Don’t Stay In School – Boyinaband

by hamselv on 1. oktober 2016, no comments

Når man mener, hvad man synger. Ikke endnu en ligegyldig, spejlblank “I-love-you-Shake-your-butt”-Mickey-Mouse-stemme-sang. Lyrisk er det en af de vigtigste beskeder, jeg har fået igennem musikken nogensinde. Der er håb endnu. Tak, Patrick!